Det solide vadmel

I en gammel folkevise står der: “Ramund han var sig en bedre mand, om han havde bedre klæder.

Dronningen gav hannem klæder på stand af blårgarn, bast og læder”.

Man kan nok regne ud, af Ramund var en fornem mand, som kun gik i det fineste tøj. Men virkeligheden i fortiden, fra middelalderen og helt op i det 20. århundredes første tiår, var, at folk på landet gik klædt i vadmel. Tøj som vadmel var folkets klæder, og det blev fremstillet af folket selv, dengang da det meste af det, som folk brugte, blev fremstillet hjemme på gårdene og brugt i hjemmene – og kun i begrænset omfang solgt.

Et ufortjent rygte

Vadmel har et lidt dårligt rygte – det blev lidt foragtet som et groft og gråt stykke tøj, som de snavsede bønder gik i. Men rygtet er noget ufortjent, for når vadmel er nyt og rent, er det et blødt og stærkt stykke tøj, fremstillet af hvidt uld og kraftigt valket – det vil sige, at det er valset og banket godt igennem, så det er blødt og fint. Vadmel er samtidig i høj grad vandafvisende, så det har været velegnet til brug året rundt.

Men vadmel blev også ofte fremstillet af uld, som ikke blot kom fra hvide får, men også fra grå og sorte – og derfor var stoffet ofte gråt og meleret. Noget, som bestemt ikke blev mindre i takt med, at det blev brugt godt og grundigt – det var før vaskemaskinernes tid!

Vadmel havde ry for at være de fattiges tøj, men det var stærkt og godt og på den måde egnet til alle samfundslag.