Mode og miljø

Fra Fast Fashion til miljørigtigt tøjvalg

Modeindustrien biver ofte kritiseret for at bidrage til forurening og miljøbelastning i det hele taget. Det kan der være mange grunde til. I den rige verden køber vi tøj efter køb-og-smid-væk-metoden, og det belaster miljøet voldsomt, fordi det betyder, at vi ofte kasserer vores tøj, inden det bliver slidt.

Fremstillingen af klæde belaster også miljøet i de fattige u-lande, hvor det ofte fremstilles. Der går store mængder vand både til dyrkning af for eksempel bomuld, til forarbejdningen af råvarerne og til garvning af eksempelvis læder. Også kemisk forurening kan være et problem. For ikke at tale om pels, som mange slet ikke kan se som bæredygtigt.

Derfor arbejdes der i disse år i modeindustrien intenst på at gøre tøjproduktionen mere bæredygtig. Man prøver at flytte sig fra det, der nogle gange kaldes “fast fashion” til bæredygtighed – eller fra “take, make and waste” til en ligeledes bæredygtig omgang med ressourcerne.

Noget af det, der arbejds med, kan næsten betragtes som at save den gren over, som man som modeindustri selv sidder på. Det handler nemlig om at få folk til at købe mindre, men af bedre kvalitet, og måske tilpasse garderoben, så de enkelte dele af den kan passe bedre sammen på tværs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *