Mode og miljø

Forny garderoben med moderigtige toppe

Er du vild med at shoppe tøj, og elsker du at følge med i de seneste modetendenser? Så bør du overveje at se nærmere på, hvad der rører sig inden for markedet for toppe. En hel masse nye tendenser gør sig pt. gældende, og der er masser af flotte nye kollektioner at tjekke ud. Lad os se nærmere på det her.

Find en top der passer til din figur

Toppe findes i et væld af forskellige former og farver, og det er en af de slags beklædningsgenstande til kvinder, som nok aldrig går af mode. Der findes ingen “rigtig” eller “forkert” form for krop. Vi er alle forskellige, og heldigvis for det da. Derfor er det vigtigt, at du finder en top, der komplimenterer din krop og figur så godt som muligt.

Toppe er tidsløse

Det er ikke helt forkert at sige, at toppe er tidsløse, og at de som sådan bør være en fast del af enhver kvindes garderobeskab. Men hvad rører sig egentlig rent modemæssigt, når vi taler om toppe? En af de store tendenser netop nu, er de mange forskellige spændende og modige mønstre, som vælter frem i tøjbutikkerne.

At turde føre sig frem med et ekstraordinært print, eller et anderledes mønster, er helt klart noget der ligger i tidsånden. Er det noget for dig? Tjek straks det store udvalg af toppe ud i din nærmeste tøjbutik, eller hos en af de mange webshops.

Køb toppe i flere forskellige prisklasser

Markedet for toppe er stort, og udvalget bør tiltale samtlige modefanatikere. Der er således noget at finde i alle prisklasser. Du kan derfor sagtens finde flotte og moderigtige toppe til priser der starter omkring 100 kroner. De mest eksklusive på markedet kan snildt koste 500 kroner og op, og her er spørgsmålet så blot, om det er noget du finder er relevant at give for den slags tøj.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen

Når vi taler toppe, så hænger pris og kvalitet ofte sammen. De billigste toppe til 100 kroner eller under har således ofte en tendens til hurtigere at blive slidte og møre, hvorimod de dyrere af slagsen typisk er produceret af mere hårdføre materialer.

Når du køber toppe, bør du derfor se på prisen i en større sammenhæng. Det er muligt, at den ene top kun koster 200 kroner, men hvis den skal skiftes ud to gange over fem år, så er det måske bedre at købe en mere holdbar en til 400 kroner, som holder alle årene.

Vidste du i øvrigt, at hver dansker i gennemsnit køber 16 kg tøj om året? Den er god nok, og det er jo helt vildt! Overvej derfor at købe færre men bedre toppe, og dermed bidrage positivt til miljøet via et lavere forbrug.

Kommentarer lukket til Forny garderoben med moderigtige toppe
ashe